Jesper Groth: Diagnosen var ikke en overraskelse

Ingen burde blive udsat for noget lignende, men det blev Jesper. Han fandt sin ven, efter at vennen havde taget sit eget liv. Ovenikøbet var det sammen med vennens far. Hårene rejser sig på Jesper Groths arme, mens han fortæller det.

Det vil de altid gøre, siger han. Det er et kors, jeg bærer.
Dødsfaldet blev starten på en voldsom periode i Jesper Groths liv, hvor han fyldte tiden med ting, der kunne dulme chokket og sorgen.

Druk, byture og flygtige relationer

Mit mønster for at tackle det var – så vidt jeg husker, for der er også et stort, sort hul i den periode – ved at drikke, gå i byen og have mange flygtige relationer. Jeg var slet ikke til stede over for min familie eller mine kammerater.
Men den adfærd hjalp ikke Jesper Groth til at få oplevelsen og følelserne bearbejdet. Når han lukkede øjnene, så han sin vens t-shirt og hørte faderens stemme. Oplevelsen blev ved med at vende tilbage. Så han fik ikke sovet og fik det ikke bedre.

Der var lidt krisehjælp hos Røde Kors, og de sagde også, at alkohol kunne være fint nok som brandslukker.

Men jeg tror, jeg stod og vandede asken med alkohol.

Så det vidste jeg godt, var forkert.

Selvmedicinering

Jesper indså, at han skulle have hjælp og gik til sin læge. Men lægen fortalte ham, at han ikke måtte drikke alkohol i tre måneder, ellers ville der ikke være nogen behandlere, der ville røre ham med en ildtang. Men for en bipolar er selvmedicinering med alkohol noget, man ofte tyer til, mener Jesper Groth.

Selvmedicinering er noget, mange gør. Jeg kender mange, der har ADHD, og de ryger jo hash, der er så stærk, at jeg knapt nok kan tåle røgen. Jeg kunne lyve om alkoholen, men det ville jeg bare gerne styre udenom.

Jeg ville gå et sted hen, hvor jeg kunne være fuldstændig ærlig. Men så skulle det tage tre måneder, sagde lægen. Det vil sige, jeg skulle bevise, at jeg ikke drak i tre måneder, før den proces kunne gå i gang! Der følte jeg altså, at det kunne være skæbnesvangert at vente.

Diagnosen var ikke en overraskelse

Fordi ventetiden på den offentlige behandling er for lang for Jesper Groth, går han til en privat psykiater. Heldigvis har han gennem hele sit forløb formået at passe sit arbejde, så han har penge til at betale for hjælp. Der var kun 14 dages ventetid, og det tog kun kort tid for psykiateren at konstatere, at Jesper Groth har bipolar lidelse. Det var i 2020, da han var 30 år.

Artiklen fortsætter under billedet

Det var ikke sådan, at jeg gik hjem med papirerne og diagnosen i hånden den første dag, men jeg kom en gang mere, og så begyndte vi langsomt at bygge det her lithium op.
For Jesper Groth var diagnosen egentlig ikke en overraskelse. Allerede som ung havde han oplevet, hvordan der tegnede sig et mønster. En ven fra teaterskolen havde fx påpeget over for ham, at det altid var på samme årstid, at Jesper sagde, han havde det lidt skidt.

Jeg kan jo egentlig godt mærke, at siden jeg var teenager, hvor jeg læste interviews med nogle af mine forbilleder, så har mine øjne altid været låst fast på ord som maniodepressiv eller bipolar.
Han er glad for sit forløb hos den private psykiater, men har under sit venlige ansigt også en skarp holdning til det paradoksale i, at man skal vente tre måneder eller mere i det offentlige sundhedssystem.

Man kan ikke købe en diagnose, vel, men det var jo ligesom sådan, det føltes. Jeg tror første gang, man er hos en psykiater, koster det godt og vel 3.500 kr. for det kvarter, man føler, man sidder der. Man håber jo at få et eller andet med hjem. Og så er det jo så 1.200 kr. per gang, når man lige er der i ti minutter og snakker medicin, ikke?

En hverdag på lithium

I dag responderer han fint på lithium, selv om han først var skuffet over præparatet. Det var ikke ligefrem livsomvæltende, synes han. Men så alligevel.

Nogle responderer jo på lithium efter tre uger og synes, det er en kæmpe ’game changer’. Men jeg følte det ikke sådan. Jeg har taget dem troligt et helt år, uden der skete noget. Lige pludselig opdagede jeg, at der alligevel var sket noget ved, at jeg under et kontrolbesøg hos min psykiater mærker, at jeg ikke har været ked af det i noget tid.
Jeg havde det som om, jeg ikke havde sovet i 12 år
Jesper Groth har kunnet mærke, hvordan medicinen har hjulpet ham, og endda uden at det har været hæmmende for hans kreative arbejde. Han havde også en fordom om, at nogle slags psykofarmaka er så stærke, at de ville gøre ham døsig og have konsekvenser for arbejdslivet.

Men hans bekymring er gjort til skamme.

Jeg har fundet en balance med min psykiater, hvor det egentlig handler om, at hvis jeg får sovet om natten – og det får jeg medicin for – så er meget vundet. Det var den store ’game changer’ for mig. Jeg havde det som om, jeg ikke havde sovet i 12 år.

Jesper Groth deltog i 2022 i markeringen af World Bipolar Day (hvert år d. 30.3.) der det år blev holdt i den gamle maskinstation på Sundholmen i København.